Gribskov Går Sammens gåværter inviterer på gåture i lokalområdet

Gribskov Går Sammen skaber fællesskaber omkring gåture for at få flere af kommunens borgere ud og være aktive. Vores frivillige gåværter arrangerer gåture i forskellige længder, på forskellige tidspunkter og lokationer, som de inviterer kommunens borgere med på. Gåværterne er ofte lokalkendte i området, tilknyttet idræts-, kultur eller sociale foreninger eller har en viden eller et særligt kendskab, de gerne vil dele med andre.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er Skaermbillede-2021-05-18-130539-2.png

I uge 35 stiller vores lokale gåværter sig til rådighed for Nordsjællands Vandrefestival, hvor de vil planlægge spændende gåture, som du kan tilmelde dig. En af dem, du kan komme ud og gå med, er Keld Jakobsen. Keld er pensioneret politimand, bor i Gilleleje og holder meget af at komme ud og gå i naturen, fordi gang er en motionsform, hvor de fleste kan være med. Han inviterer ofte på gåture til smukke steder i lokalområdet, og snart kan du tilmelde dig en af de spændende ture, vores gåværter står for i uge 35.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
NYHEDSBREV