Vandringen ind i arbejdslivet – workshop med skoven som samtalerum v/ direktør og virksomhedsejer, Erik Harr

Konferencen – Fredag 26. august 2022, Kl. 10.15 – 11.15

Når vi skal blive klogere på hinanden i arbejdslivet, er det en god idé at komme ud i naturen. Ja, det er det! Fordi vandringens langsomme bevægeform egner sig til tanke, tale og samtale. Og på en måde, hvor vi bliver klogere på os selv og hinanden. Det er vigtigt på enhver arbejdsplads. 

Denne walkshop henvender sig til både organisationer samt offentlige og private virksomheder. Erik Harr er forfatter til SKOVEN SOM SAMTALERUM og ledelsesrådgiver, og han tager i denne walkshop deltagerne med på en tur, hvor I arbejder med forskellige øvelser, der skærper jeres opmærksomhed, refleksion og evne til at lytte til og forstå hinanden. 

Erik Harr er til daglig direktør i en interesseorganisation og ejer lederprogrammet Din Camino, der har arbejdet med over 400 deltagere siden 2017. Erik har knap 20 års erfaring som top- og mellemleder i forskellige interesseorganisationer, forlag og i kommunikationsbranchen. Kåret som Årets Leder i 2019 af lederforeningen i Dansk Journalistforbund. Forfatter til bl.a. fagbogen Skoven Som Samtalerum om leder- og gruppeudvikling mens vi vandrer. Uddannet cand.mag. og har en diplomuddannelse i ledelse.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
NYHEDSBREV