
Sæt sanserne i spil i Dageløkke Skov.
En unik oplevelse ved skumringstid i skoven, hvor alle sanser skal i brug.
Vi skal se, mærke, dufte, lytte og nyde naturen, på en tur lidt uden om det vanlige. Så tag komfortabelt tøj på og gode sko, som passer til dagens vejr og vind. Vi slutter af med varm suppe og brød ved bålhytten.
Vi opfordrer til, at I ankommer på cykel eller gåben. Hvis du kommer i bil, er der bl.a. mulighed for at parkere langs med Skovmarken i Nivå. Parker langs med vejen, ikke oppe i rabatten.
Bag sanseturen står partnerskabet Gang i Fredensborg i samarbejde med frivillige foreninger og borgere som et led i projektet Naturfriske Fællesskaber.
Se flere oplysninger, bl.a. om bålhyttens placering, og tilmeld dig på www.fredensborg.dk/sansetur
Arrangør: Gang i Fredensborg
Varighed: 2½ – 3 timer
Max. Deltagerantal: 75
Pris: Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig. Tilmelding på www.fredensborg.dk/sansetur
Tilmeldingsfrist: Onsdag den 17. august 2022
Mødested: Bålhytten i Dageløkke Skov. Der skiltes ind i skoven fra vejen Skovmarken i Nivå, hvorfra det tager 3-5 minutter at gå ind til bålhytten.
Særlig info:
- Du skal selv medbringe en dyb tallerken og en ske til suppen, og gerne et tæppe/siddeunderlag til at sidde på.
- Tøj efter vejret som du kan bevæge dig i.
- Arrangementet er røg- og alkoholfrit, og må, ligesom kæledyr, blive hjemme.