I gang i naturen

Torsdag 25. august 2022, Kl. 11.15 – 12.30 og 13.30 – 15.00

Workshoppen I gang i naturen skal inspirere nye såvel som etablerede gåfællesskaber til at inddrage naturen undervejs på gåturen, igennem aktiviteter med fokus på at holde hjerne og krop frisk med det sociale samvær i centrum.

Initiativet udspringer af et tæt samarbejde mellem DGI og Alzheimerforeningen, og er støttet af Socialstyrelsen. ”I gang i naturen” henvender sig til alle der holder af gode oplevelser i naturen sammen med andre. Herunder er der også fokus på at skabe gode rammer for at inkludere mennesker med demens, og derigennem bidrage til et demensvenligt samfund.

På workshoppen inddrager oplægsholderne de gode erfaringer fra den demensvenlige idrætsforening, DGI naturtræning og DGI’s arbejde med uddannelse af gåværter. Inspiration og aktiviteter leveres af:

  • Thor Jensen, Projektleder DGI – Demensvenlige gåfællesskaber 
  • Henrik Mikkelsen, Konsulent i Bevæg dig for livet – Løb & Gang
  • Katrine van den Bos, projektleder Alzheimerforeningen – Demensven

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
NYHEDSBREV