
Torsdag 25. august 2022, Kl. 11.15 – 12.30 og 13.30 – 15.00
Lokaldysten sparker liv i landsbyer rundt om i store dele af Danmark. Borgere i alle aldre fra spæd i barnevogn til rollatorbrugere deltager. Ud over en masse borgere, aktiverer og involverer Lokaldysten også op til flere håndfulde af forskellige foreninger og lokale grupper. Lokaldysten er ejerskab, fællesskab og bevægelse. Lokaldysten er et stærkt samarbejde mellem borger, forening, fællesskaber og kommune.
Lokaldysten er et super enkelt eventkoncept, hvor deltagerne gennemfører små runder cykling (5 km.), løb (3 km.) og gang (1 km.). For hver runde tjenes 1. point, og det gælder om at dyste mod andre landsbyer i kommunen.
Et motionsevent for hele lokalsamfundet
Kom og hør mere om, hvordan du kan motivere hele landsbyer til at stimle sammen og møde hinanden på tværs af alder, køn, krop, erfaringer, motionsvaner og tilhørsforhold. Alle er velkomne og det er vores erfaringer at der møder rigtig mange op. Til Lokaldysten er der masser af smil og high fives, duggede briller, smarte løbesko, medbragte paraplyer, toptunede rollatorer, Mountainbikes med affjedring og cykler med cykelkurv.
Deltagerene i Lokaldysten er en utrolig bred og mangfoldig gruppe i spændingsfeltet mellem familier med spædbørn i barnevogn til ældre medborgere med rollatorer. Og det handler primært om at mødes og have det sjovt sammen. Klappe af naboen og tiljuble plejehjemmet. Alle fremmødet er aktive og har det sjovt på tværs af alder, køn, bopæl, kendskab, kropsform og motionserfaring. Alle får bevæget sig sammen med lokale medborgere.
Og især handler det om at Lokaldysten er så let at se sig selv ind i og gennemføre, at rigtig, rigtig mange borgere møder op. Alle hidtil deltagende kommuner (Bl.a. Viborg, Silkeborg, Ikast-Brande, Skive, Herning, Norddjurs, Syddjurs, Hillerød m.fl. er så begejstrede for Lokaldysten, at de ikke alene vælger at fortsætte med at hjælpe med at gentage eventen i de deltagende Landsbyer, men faktisk typisk fordobler antallet af deltagende Landsbyer fra f.eks. 4 til 8 byer i hver kommune.
Max. deltagerantal: 50