Foredrag med Christan Oxenvad, Halsnæs Kommune: Vandreruter i Halsnæs

Christian Oxenvad arbejder med bl.a. planlægning af rekreative stier og ruter i Halsnæs Kommune. En ny vandrerute er undervejs i 2021 ved navn ’Halsninoen’ – 51,5 km skiltet vandrerute gennem hele Halsnæs fra Hundested i vest til Strø Bjerge i syd. Halsnæs er kuperede landskaber, strandenge, overdrev, hede, markveje, skove, fjord og sø med en enorm variation i natur og landskab, flora og fauna.

Christian fortæller om sit arbejde med hardcore-delen af det at vandre, nemlig at der faktisk er steder at gå, at det er nemt at finde vej, at det er nemt at komme til og fra ruterne, og at man faktisk gerne må gå der.

Efter oplægget er der åben diskussion om udvikling af stier og ruter internt – og ikke mindst på tværs af administrative grænser, om at indarbejde grøn omstilling i det at vandre, om støjfrihed på vandrestierne – og meget mere. Christian ser frem til at høre dine bud på flere og bedre vandrestier i Nordsjælland – eller andre steder.

Christian Oxenvad er projektleder og miljøsagsbehandler i Halsnæs Kommune, Natur og Miljø – og har stor personlig erfaring med rekreative ture på gåben, cykel, handicapcykel, rulleski, unicykel – og i sejlbåd, jolle og kajak. Om 20-30 år bliver erfaringen måske udvidet med rollator.

Du finder oplysninger om tilmelding til festivalens vidensdage her:
 

Date

sep 02 2021
Expired!

tid

13:30 - 15:00

Location

Skovrummet
KATEGORI

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.