Foredrag med Poula Helth & Ulrik Borch: Gå og forstå – par i bevægelse i naturen

Poula Helth er ph.d., cand.scient.adm., socialrådgiver og uddannet i narrativ terapi. Poula har skrevet 20 bøger om lederskab, samtaler og kommunikation. Hun har undervist på master– og diplomuddannelser på bl.a. CBS, DTU og AAU og arbejdet som coach, konsulent, forfatter og forsker.

Poula har skabt nye koncepter til samtaler i parforhold, i familier og blandt kollegaer på arbejdspladsen. Samtalerne foregår mens deltagerne vandrer i naturen. Hendes styrke er at guide procesforløb med fokus på læring for både små og store grupper, hvor hun samtidig med processen evner at udvikle og formidle nye metoder til kommunikation og læring.

Den effekt der er af konceptet, er dokumenteret gennem parvandringer i Gentofte Kommune i 2019. Her gik vi i Dyrehaven i Klampenborg med 20 par over 3 gange. Resultatet kan findes på letstalknordic.com og i bogen ”Tal og forstå, vejen til den gode samtale i Parforholdet”, Dansk Psykologisk Forlag.

På Nordsjællands Vandrefestival holder Poula sammen med Ulrik Borch fra Gentofte Kommune et oplæg om par i bevægelse i naturen. Ved at lære at tale sammen mens vi går i naturen, kan vi bruge de ressourcer, der er i vores parforhold, familieliv og i relationer til venner og kollegaer. Det koncept, Poula og Ulrik vil fortælle om, giver en stor håndsrækning til dem, der vil have mere kærlighed og hjælpsomhed ind i hverdagen. Konceptet er også en hjælp til at blive mere realistisk og nærværende.

Ulrik Borch er kommunalbestyrelsesmedlem i Gentofte Kommune, hvor han bl.a. sidder i Social- og Sundhedsudvalget, og vil i oplægget især fokusere på metodens evidens.

Oplægget giver mulighed for at man prøver konceptet, og ikke bare hører om andres erfaringer.

Du finder oplysninger om tilmelding til festivalens vidensdage her:

Date

sep 03 2021
Expired!

tid

11:00 - 12:30

Location

Møllesalen
KATEGORI

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.