
Vandretur: Fra Gilleleje til Esrum Kloster
Kom med til Nordsjællands Vandrefestival den 4. september. Esrum Kloster & Møllegård i Nordsjælland byder på et varieret program med alt fra inspiration til nye eventyr og oplevelser, gear og grej til vandrehistorier i særklasse.
Nordsjællands Vandrefestival vil inspirere til nye eventyr og oplevelser i Nordsjælland. Vi fejrer begivenheden med en vandretur fra Gilleleje til Esrum Kloster, så du også kan opleve vandrefestivalen på det smukke område ved klosteret.
Snør vandreskoene og kom med på en smuk og hyggelig vandretur på cirka 16 km.
Vi vandrer fra Gilleleje Station, gennem det enestående Rusland ved Dronningmølle mod Esrum Kloster. Vi starter med en kop kaffe og en grovbolle klokken 10:00 ved Gilleleje Station. Til frokost får du en lækker sandwich, og eftermiddagen byder på kaffe og kage. Der er rejseleder med på hele turen. Det bliver en hyggelig lørdag hvor du oplever alle aktiviteterne ved Esrum Kloster.
Du finder flere informationer og tilmelding til vandreturen her.